RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

På besøg hos Anders Dahl-Nielsen: "Det er let at blive god. Det er svært at være god"

På besøg hos Anders Dahl-Nielsen: "Det er let at blive god. Det er svært at være god"

Podcast: Vi har besøgt en af de største danske landsholdsprofiler i historien, Anders Dahl-Nielsen, til en snak om håndbold i 70’erne, at være god og samtidig forblive det, om at træne Erik Veje og meget andet.

SparKron pic under underrubrik.png

Man skal ikke slynge om sig med udtrykket ‘legende’, men når det mobile studie rammer spisebordet hjemme hos Anders Dahl-Nielsen, er det bestemt ikke at tage munden for fuld, hvis man kalder hovedpersonen i denne udsendelse netop dét. Den tidligere landsholdspiller og -træner hører til blandt de mest respekterede personager harpikssporten har herhjemme.

Vi inviterede os selv på besøg hjemme på Anders Dahl-Nielsens privatadresse i Ribe, og her fortalte den tidligere Skjern- og Flensborg-træner blandt andet om forskellene på nutiden og dengang i 1970’erne. I 1976 nåede han med sit klubhold Fredericia KFUM til finalen i mesterholdenes turnering, datidens Champions League, men det var som om, at vinderen af opgøret mellem danskerne og storholdet Banja Luka fra Jugoslavien allerede stod skrevet i stjernerne på forhånd - eller faktisk nærmere på den kage vinderne af pokalen skulle fejre triumfen med. Hør den historie og mange andre gode fra et langt liv i symbiose med håndboldsporten herunder:

Hør ligeledes vores special om Fredericia HK, der til den kommende sæson igen er at finde i Herre Håndbold Ligaen. Den håndboldgale by har overhalet sin 2020-plan om oprykning til landets bedste række, og vi tog os derfor en snak med cheftræner Jesper Houmark og højreback Nikolaj Mehl om, hvad håndbolddanmark skal forvente sig af den nye dreng i ligaklassen. Du kan finde udsendelsen nedenfor.

Hvis du vil høre flere podcasts fra Mediano Håndbold, kan du nedenfor få et overblik over de ting, vi har produceret. Vi har været i gang i over et år og fortsætter med at levere gratis håndboldindhold til jer lyttere. Det kan vi kun, fordi Sparekassen Kronjylland har været med som hovedpartner hele vejen. Det er vi enormt stolte af og endnu mere, fordi Sparekassen Kronjylland også er med på rejsen i hele 2019.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Foto: Jan Christensen/FrontzoneSport via Getty Images

HTH Ligaen: Og så var der to

HTH Ligaen: Og så var der to

Fredericia HK Special: Den håndboldgale bys tilbagevenden til ligaen

Fredericia HK Special: Den håndboldgale bys tilbagevenden til ligaen